Lørdag d. 21. Maj deltog opdrættet i Team Ragdolls udstilling i Horsens.
Det er årets 2 udstilling for mit vedkommende.
Jeg hentede 7 ud af 12 mulige certer med hjem. Jeg ville da gerne have haft 12 ud af 12 mulige certer med hjem, men det er altid mega fine kæledyrs konkurrenter vi er oppe imod. Så alt i alt er jeg super tilfreds.
Jeg fik hvad jeg kom efter, som var at hente det sidste cert på både Ismal & Napoleon så de blev DMF Kæledyrs Senior Champs.
Følgende 6 dyr deltog:
Lindemoses Azusa Bailey
Lindemoses Tess
Lindemoses Azusa Ruby
DKskdjrCH Lindemoses Ibber
Lindemoses Ismal
Lindemoses Napoleon
Lindemoses Azusa Bailey fik 1 cert med hjem og fik bedste temperament hos Catrine Slangerup.
Han tog total røven på hende, da han er ALT som burde gøre ham til en snurretop. (Satin California Hvirvel)
Bailey deltog i tungeste han under 5 mdr konkurrencen og den vandt han med 966 gram 3 mdr gammel.
Lindemoses Tess fik 1 cert med hjem og fik bedste temperament hos Catrine Slangerup.
Lindemoses Azusa Ruby hentede intet denne gang, da hun pludselig synes, at hun skulle vokse ud af propertioner siden hun blev tilmeldt udstillingerne. Den her 5-8 mdr alder er så spooky for på 1 uge kan de se herrens ud kropsmæssigt og det skete med Ruby.
Jeg plejer egentligt ikke at tilmelde den aldersklasse pga de altid er under udvikling i den periode.
Ruby var så fin gav jeg det et skud, men hun synes så noget andet på 1½ uge.
DKskdjrCH Lindemoses Ibber har ikke været med siden han var junior og fik 1 cert med hjem fra Christina Jensen.
Hans udvikling er gået lidt i stå siden han blev junior champ og han er blevet overhalet indenom af hans bror kropsmæssigt.
Ibber har stadigvæk en super FIN krop, men Ismal er gennemgående bare HELT fantastisk.
Lindemoses Ismal fik 2 ud af 2 certer med hjem.
Han blev klassevinder ved Christina Jensen og hendes cert gjorde ham til Senior Champ og sendte ham i Champ klassen hos Cathrine Slangerup.
I Champ klassen hos Cathrine Slangerup blev han klassevinder med hans første champ cert.
Han blev kaldt i BIS ved begge dommere, men måtte se sig slået af andre super fine senior kæledyr.
Lindemoses Napoleon fik 2 ud af 2 certer med hjem.
Han blev klassevinder ved Cathrine Slangerup og hendes cert gjorde ham til Senior Champ og sendte ham i Champ klassen hos Christina Jensen.
I Champ klassen hos Christina Jensen blev han klassevinder med hans første champ cert.
Han blev kaldt i BIS ved begge dommere, men måtte se sig slået af andre super fine senior kæledyr.
Napoleon deltog i tungeste han over 5 mdr konkurrencen og den vandt han med 1360 gram 2 år gammel.
Napoleon og hans 2 sønner er alle DMF champs – det er første gang, at jeg har præsteret det.
Dermed super stolt med stolt på. Så fedt at få bekræftet at det er 3 mega fine knægte.
Næste udstilling er 18. Juni i Fårup ved Randers, men jeg kan desværre ikke deltage, da jeg skal udstille min Golden Retriver på DKK Vejen, som løber over 3 dage.
Næste udstilling bliver dermed 13. August i Horsens og spændende hvilke dyr der skal med til den tid.