Pt går jeg i spænding og venter på at Dina skal føde.
Hun havde tidligst termin her d. 21. maj – men d. 30. maj er det præcis 4 uger siden jeg selv kunne mærke liv i hende.
Så jeg tænker at hun føder indenfor de næste 8 dage.
Dina er parret med super lækre Hector.
I aftes d.23. maj mærkede jeg liv i Laurine og det er atter en parring jeg det sidste år har glædet mig til at realisere.
Laurine er Blå Lemon Agouti og hun er parret med min helt fantastiske DKCHp Lindemoses Dmitri, som ligeledes bærer blå.
Selv er han Zobel Agouti.
Jeg har et brændende ønske om at lave en blå hvirvl og derfor denne parring hvor muligheden kunne byde sig.
En tidligere veninde sagde altid, at heldet forfølger de tossede og den katagori går jeg vist ind under.
Dette er Laurines 2 kuld og fra hendes første kuld har jeg Lindemoses Pascal gående og han tilhører en af de bedste hvirvl hanner jeg har lavet.
Udstillingsmæssigt klarede han sig super sidst han var med i April i Sæby.
Da han kun kunne nå 2 stillinger, som junior var muligheden for en junior Champ derfor passe.
Nu er Pascal senior og der er næsten ingen udstillinger planlagt i DMF her i 2019 – så det er bare mega øv for at sige det mildt.
Dog er jeg 110% sikker på, at Pascal lynhurtigt bliver Senior Champ, når vi får mulighed for at komme afsted igen.
Et lille sidespring – men eftersom Pascal er efter Laurine og møg hamrende god så har jeg giga høje forventninger til hendes kuld 2 sammen med fantastiske Dmitri.
Jeg tænker, at Laurine er tæt på 7 uger henne og hendes termin vil være ca. 17. juni.
Laurine & Dmitri
Helt fantastiske Hailey er parret med Hannibal.
Jeg spottede Hailey i brunst og satte hende sammen med Hannibal, som parrede hende.
Hun har haft fin vægtstigning og jeg er derfor så godt som 100% på at hun er drægtig – hun er 5 uger henne så jeg har endnu ikke mærket liv.
Det burde jeg kunne om en 6 dages tid.
Hendes Termin er d. 27. juni 2019
Hailey blev sat retur i flokken og har gået i den siden – Umiddelbart fungere det, men tiden vil vise om hun skal tages fra og føde alene, når den tid nærmere sig.
Jeg synes mine Cali hunner er lidt svære at sluse tilbage i flokken efter de har haft et kuld – så derfor er dette et forsøg.
Hailey & Hannibal Jr.
Onsdag aften d. 22. maj opdagede jeg Pearl i brunst og da hun er kommet sig hurtigere end jeg havde forventet efter kuld 1 satte jeg hende sammen med Eigilmus, som jeg så gerne ville have hende parret med.
Han var aldrig en prut interesseret i damen og jeg kom i tvivl om hun så slet ikke var i brunst med den adfærd overfor hendes burvenner.
Tænkte Hector han skal nok give mig svar på om Pearl er i brunst og det kunne også blive en monster lækker kombinaton.
Så jeg nappede Hector og jow jow Pearl var i brunst – blot Eigilmus som først lige er sat i avl, som ikke var helt med på hvad han skulle stille op med en hun i brunst.
Så Pearl er parret med Hector og har termin d. 31. Juli 2019
Pearl er sat retur i flokken og skal gå og være drægtig sammen med hendes burvenner – så må tiden vise om hun skal føde i flokken eller ej.
Pearl & Hector
Hvilke farve kombinationer jeg forventer i de forskellige parringer kan ses under fanen parringsplaner.
Det er så lige de 4 parringer, som jeg er sten sikre på her henover sommeren.
Jeg har valgt at parre hunnerne nu selvom sommeren står for døren, da jeg i længere tid har bøvlet med at mine hunner har været imellem 5-10 mdr om at blive drægtige.
Det er i sig selv helt okay, men for en førstegangsfødende er det slet ikke optimalt + jeg ender med at flere og flere hunner skal i avl på samme tid og derfor babyboom.
Det er såmænd rigtig hyggeligt, men jeg forsøger at planlægge, at mine kuld er jævnt fordelt henover året – dernæst skal jeg ikke skuffe så mange, som kontakter mig forgæves, da jeg ingen salgsdyr kan tilbyde.
Er der en af mine sommer parringer du er helt vild med så send mig en besked for at blive skrevet på min venteliste.